RG Friends Denmark støtter Rytmisk Sportsgymnastik i Danmark!
Vi er en gruppe af forældre til RSG gymnaster i Danmark, der har stiftet foreningen "RG Friends Denmark" for alle, der gerne vil være med til at støtte RSG i Danmark på tværs af klubber og landsdele.
Rytmisk Sportsgymnastik har faktisk været på det olympiske program siden 1984, hvor den af den samlede sportspresse blev udråbt til den smukkeste sportsgren i verden. RSG forener sport og kunst og kræver styrke, smidighed, elegance, indlevelse, musikforståelse og ikke mindst redskabsbeherskelse. Det kræver derfor ikke bare talent, men motivation, træning, erfaring, opbakning og støtte!
Da RSG er en lille sport i Danmark, er det svært at lave en støtteforening på klubplan, og vi er derfor gået sammen om at stiftet "RG Friends Denmark", som har til formål at formidle information om RSG og støtte til gymnaster og klubber på tværs af klubber og landsdele.
Foreningens formål er "at fremme kendskabet til og støtte udviklingen af Rytmisk Sportsgymnastik i Danmark"
Det betyder konkret, at vi gerne vil
-
bringe nyheder, oplysninger og idéer omkring RSG på vores hjemmeside f.eks. om RSG-klubber, arrangementer, konkurrencer, træningslejre i udlandet, dragter, redskaber, osv.,
-
formidle fortællinger fra gymnaster og klubber vedrørende konkurrencer eller træningslejre i udlandet til inspiration og som erfaringsudveksling,
-
etablere et sponsorsamarbejde med henblik på finansiering af foreningens aktiviteter,
-
støtte RSG konkurrencer og events, f.eks. med praktisk hjælp, dekorationer, frugtordning, præmier eller gaver til gymnasterne,
-
støtte gymnaster økonomisk, f.eks. ved deltagelse i konkurrencer eller træningsophold i udlandet, og
-
arrangere fælles rejser til, f.eks. NM, EM eller VM i Rytmisk Sportsgymnastik.
Du kan blive en del af dette ved at blive medlem af RG Friends Denmark, ved at tage aktiv del i foreningens arbejde eller ved at deltage i vores aktiviteter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i foreningen.
Mange hilsner
Bestyrelsen for RG Friends Denmark
|
|
|